Våd vinter

Våd vinter

Kom sommer, kom sol, kom varme. Det må siges at have været, og er stadig, den nok vådeste vinter i mange mange år. Hvor vi for nogle år siden havde en super kold vinter, der, som jeg husker det, varede langt ind i marts og april, har det i år og sidste år ikke været en super kold vinter. I hvertfald ikke i sidste års sidste vintermåneder, før nytåret havde sin start. Bevares, der har da været kolde dage, og det er heller ikke fordi, at det er varme, som præger udendørs temperaturene for nuværende. Men i forhold til mange andre år, har vinteren været mild. Men våd. Meget meget våd. Faktisk så våd, at DMI vist har udnævnt rekord i mest nedbør hvis ikke nogensinde så i over hundrede år, mener jeg. Om det er på grund af den globale opvarmning, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg skal til gengæld kunne sige, at det er godt, der findes regntøj for sikke det regner. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været en dag, hvor det ikke har regnet.