Sten med huller er sjove at samle

Sten med huller er sjove at samle


Der findes næppe mange sommerhuse rundt omkring i Danmark der ikke har deres egen samling af sten der har huller igennem sig. Det er i hvert fald uhyre populært både blandt børn og voksne at samle disse sten når man går på strandene og derefter at tage dem med hjem og hænge dem op på forskellige fantasifulde måder. Stenene bliver brugt som uroer eller nogen steder som en slags nedløbsrør, hvor de hænger fra tagskægget og ned til jorden. Årsagen er at vandet hænger fast på stenene og dermed kan man på en dekorativ måde føre vandet forholdsvis roligt ned til der hvor man ønsker at det skal ende. På den måde undgår man at hele huset plaskes til med mudder.